Fredag den 6. marts afholdte Ravsted Ungdoms- og Idrætsforening gymnastikopvisning.
Der blev traditionen tro sunget fællessang inden de forskellige hold kunne vise alt det de havde lært i denne gymnastik sæson. Højer ungdomsskole kom som gæstehold og præsenterede en farvestrålende og flot opvisning inden der blev overrakt gaver til alle trænerne for deres store indsats.
Der blev overrakt pokaler, gymnastikkens pokal gik til Lone Uth Eschelsen, Randi og René Carstensen samt deres tre børn fik RUI´s vandrepokal og Bente Svensson fik Jan Schrøders mindepokal.
Efterfølgende var der ca. 185 personer tilstede i den lille hal hvor frivillige havde bagt så der varet stort udvalg til kaffebordet.
En stor tak fra RUI skal der lyde til alle der har været med til at gøre denne aften til noget særligt.
Ravsted Ungdoms- og Idrætsforening - Ravsted Hovedgade 58, 6372 Bylderup-Bov - Tlf. 25 77 71 50