Generalforsamling

Generalforsamling i RUI


Ravsted Ungdoms- og Idrætsforening (RUI ) har afholdt den årlige generalforsamling.

Formand Helle A. Degn-Petersen gjorde i sin beretning rede for, at det er en idrætsforening, der er inde i en sund og god udvikling. Det er et bredt udbud af idrætsaktiviteter og medlemstallet er stabilt. Der er en god opbakning til de aktiviteter, som idrætsforeningen afholder ud over idrætten. Her tænkes der bl.a. på traktortræk i september og den årlige fastelavnsfest. Alt i alt er idrætforeningen med til at holde sammen på et godt og solidt landsbysamfund.

På generalforsamlingen blev der uddelt to pokaler:


Harald Bernd´s vandrepokal blev overrakt til Jan Nissen for  sit engagement som håndboldtræner og sin hjælpsomhed samt sin støtte til RUI.


Jan Schröder´s mindepokal blev givet til gymnastikafdelingens step og fussionshold med begrundelsen, at aktivitets niveauet er højt og træningen altid foregår med smil på læben.

Ravsted Ungdoms- og Idrætsforening - Ravsted Hovedgade 58, 6372 Bylderup-Bov - Tlf. 25 77 71 50